|
Hovedmenu Styringskoncept Transportliniestyring
|
Innovatics transportliniestyring for LC3000 er udviklet til dem, der vil have den maksimale produktion ud af deres anlæg og kun er tilfreds med det absolut bedste. Systemet har alt det, konkurrenterne kun kan drømme om - og lidt til! Det er et standardsystem, hvor LC3000 modulerne blot kobles sammen, så det svarer til processens flow. Der kræves ingen programmering! Modulerne kan forbindes af enhver elektriker, hvad der bl.a. gør systemet meget velegnet til export og "gør-det-selv" opgaver. Det er ikke sværere at styre et stort, forgrenet anlæg end et lille, og systemet kan standardmæssigt håndtere komplicerede ting som f.eks. flyvende skift mellem transportveje og reverseret nedlukning ved kædetransportører. Det færdige system opfører sig som ét stort neuralt netværk med en enestående "intelligens" og tidsoptimering, som langt overgår alt andet på markedet. Der er ikke behov for en langvarig og kostbar afprøvning. Anlægget
er klar til brug, så snart modulerne er forbundet, og resultatet er
altid et gennemtænkt og konsistent system, der kan afleveres til
tiden - uden "børnesygdomme"! Da alle moduler kan kobles om enkeltvis mellem automatisk og manuel betjening, kan selv meget store ombygninger foretages i etaper uden at stoppe produktionen. Det er heller ikke nødvendigt at stoppe store dele af anlægget ved mindre procesfejl, som kræver manuel indgriben. Begge dele har overordentlig stor betydning for driftøkonomien og bevirker, at systemet tjener sig selv hjem på kort tid. Der er desuden to niveauer af manuel betjening - med og uden aflåsninger. På denne måde kan anlægget styres præcis, som man har lyst til, og da denne facilitet også udnyttes til individuel alarmkvittering, er der ingen alarmer, der overses. Systemet indeholder en hidtil uset grad af integration mellem de
enkelte betjeningstilstande. Det holder selv styr på hvilke transportveje,
der er til rådighed for automatisk transport, og sørger desuden for
reservation af transportelementer. Omkobling fra automatik til manuel
er naturligvis stødfri; men systemet giver som noget helt enestående
også mulighed for stødfri omkobling den modsatte vej! Styresystemet er baseret på en traditionel mosaiktavle. En sådan tavle er dyrere end de "moderne" computerskærme; men den har nogle afgørende fordele, som rigelig betaler merprisen i det lange løb.
|